Litteraturpædagogik

Fortælling, æstetik og sprog - 2 konkrete fortællemetoder

Jeg vil tage udgangspunkt i børn i alderen 5-7 år eller 0. kl. børn. I min anden praktik var jeg i en kombineret praktik mellem SFO og Børnehaveklasse. Først blev jeg egentlig draget af Mette Nygaard Jensen og hendes dialogiske oplæsning, men tænkte så, at jeg vil prøve Stig Brostrøms metode, som henvender sig til førskolebarnet og det ældre barn eller den aldersgruppe jeg vil koncentrere mig om. Børnene oplever ofte et kulturchok når de kommer fra børnehaven og starter i skolen. Stig Brostrøm beskriver i bogen, ”Fuld fart mod skolestart”, s. 8, at børnene ikke er i stand til at anvende de kundskaber, færdigheder og adfærdsmåder, de har erhvervet sig og magter hjemme og i børnehaven. Herefter beskriver han hvilke problemer der ofte opstår, for barnet, i forbindelse med overgangen, til at gå i skole. Det gælder om at hjælpe børnene til at blive trygge i de nye rammer, med en indsats inden skolestart og herefter finde motivationer til, at berige barnet med ny læring.

Vi har, i forbindelse med litteraturpædagogik, stiftet bekendtskab med følgende litteratur omkring emnet:

·         Løntoft, Jette: Dialogisk oplæsning for småbørn med dansk som andetsprog – lidt teori.

·         Brostrøm, Stig: Fuld fart mod skolestart.

·         Jensen, Mette Nygaard: At læse med børn – dialogisk oplæsning i dagtilbud.

·         Sehested, Caroline: Pædagogens grundbog om børnelitteratur.

Som allerede beskrevet vil jeg koncentrere mig om Stig Brostrøms fremgangsmåde, hvor fiktion formidles (som opgaven beskriver det) i forlængelse af receptionsæstetikken (modtagelsen). Han har fokus på både fiktionsoplevelsen og på læring og arbejder metodisk med den litterære samtale.

Min selvvalgte børnebog er skrevet af Manu Sareen og har titlen: Hvad fætter gør er altid det rigtige. Den henvender sig til børn i alderen 5-9 år. Det er en moderniseret udgave af H.C. Andersens eventyr: Hvad fatter gør, det er altid det rigtige.

Stig Brostrøm beskriver en god børnebog således, på s. 19: Sammenfattende kan man hævde, at en god tekst blandt andet skal have en god komposition, have en særlig synsvinkel, rumme symboler, være genkendelig, men også vække til undren, være pirrende og overraskende. Alt dette synes jeg ”Hvad fætter gør….” indeholder. Det er modigt og forfriskende, at komponere en børnebog, hvis indhold er i et meget moderne sprog, der tydeligt har samme morale som H.C. Andersens gamle eventyr. Samtidig er humoren ikke til at tage fejl af. Kun et menneske med anden etnisk baggrund end dansk kan gøre denne form for sprogsammensætning både sjov og realistisk, uden det virker fordømmende. 

 

Inden jeg oplæser ”Hvad fætter gør…” for 0. klasse vil jeg læse H.C. Andersens, Hvad fatter gør…… og efterfølgende bruge litteratursamtalen som pædagogisk metode. Når jeg på - anden dagen – oplæser ”Hvad fætter gør…”, er jeg naturligvis velforberedt og starter med at fortælle lidt om forfatteren og fortællingen, herefter læser jeg historien op, med så få afbrydelser, som muligt. 

Børnene er gjort opmærksomme på, at vi taler om bogen efterfølgende. Historien vil blive bearbejdet med samtale, tegne-, male- og legeaktiviteter. Stig Brostrøm beskriver, i sin bog, s. 23, at målet er at bidrage til udvikling af en metakognitiv tænkning, altså børnenes evne til at reflektere over egen virksomhed, og det er derfor hensigtsmæssigt at anvende en litteraturpædagogisk metode – en litteratursamtale. Denne samtale bidrager til at vise pædagogen hvad og hvordan barnet opfattede historien. Hvad kunne barnet lide? Var der noget det ikke kunne lide? Var der noget det undrede sig over? Var der noget der mindede dig om andre historier? Det er individuelle spørgsmål, som stilles direkte til det enkelte barn.

Børnene bearbejder oplæsningen ved hjælp af male- og tegnevirksomhed. Stig Brostrøm beskriver på s. 25-27, at børn skal udfolde sig kreativt uden voksenindblanding og tilegne sig en række værkstedsfaglige kundskaber og færdigheder. Det vil skærpe deres forståelse for bogen og give mulighed for en refleksionsproces, som bidrager til udvikling af læremotiv og metakognitiv tænkning. Den næste fase er at bruge en legepædagogisk tilgang. Børn lærer og udvikler sig gennem leg. De psykiske strukturer dannes via leg. Legen hjælper barnet med at opnå øget bevidsthed om hvordan og hvad det lærer. Igen en metakognitiv udvikling der får barnet til at løfte sin erhvervede viden ud af den givne situation med henblik på at kunne bruge den i nye og andre sammenhænge. Leg udvikler decentreret (modsat egocentreret) tænkning og fantasi, styrker mellemmenneskelige relationer, fællesskab og samspil. Og udvikler evnen til kommunikation.

Hvorfor vælger jeg netop denne børnebog? Det gør jeg fordi den en meget tidssvarende i forhold til det danske sprogs brug. Det at drage sammenligning med det gamle danske sprog fra H. C. Andersens eventyr og dette nye etnisk danske - er spændende, synes jeg, og udviklingen af kulturen fra dengang og til i dag kan også bruges som læring. Moralen og værdierne er de samme uanset dengang og nu - Kan børnene få øje på det?  Hvad ser de og hvad forstår de?

Didaktiske overvejelser/hvorfor læse?

Caroline Sehested beskriver i sin bog om børnelitteratur på s. 106, at den didaktisk-pædagogiske funktion har til formål at give barnet en viden om forskellige emner, at udvikle børns sprog eller danne/opdrage børn. Med viden forstås, at man vælger bøger ud fra et bestemt tema. Temaet for mine litteraturvalg kan være at drage sammenligninger med ”gamle dage” og til nu, eller eventyr. Den sproglige kompetence udvikles ved, at man bruger sproget aktivt. På s. 89-90, beskriver Caroline Sehested, at det udvikler den narrative kompetence, som er evnen til at genkende strukturer og mønstre i fortællinger og samtale. Pædagogen skal opbygge en kultur, hvor børnene naturligt indgår i en samtalekultur, hvor man skifter position mellem at lytte og tale. Gennem højtlæsning vil barnet begynde at inddrage flere ord til sit eget sprog og vil få et mere nuanceret ordforråd. Med hensyn til opdragelse og dannelse og mit valg af eventyr og børnebog, så vil moralen i historierne kunne bruges til at tage temaer op, som venskab, klogskab, at stole/tro på, at være stolt, kulturelle udtryksformer og værdier og måske kærlighed.

Æstetik

Grunden til at æstetik får sit eget afsnit skyldes, at jeg synes det er en meget vigtig del, men også kompleks, da det handler om følelser og oplevelser, som kan være meget individuelle. Det er her vi taler om billederne i børnebogen og hvor børnene tegner og maler en selvvalgt eller bestemt situation fra bogen. Barnet vil indgå i en symbolsk kommunikation, som Caroline Sehested beskriver det på s. 107. Børnene kan efterfølgende diskutere billederne med pædagogen eller hinanden. Herefter kommer legen ind. Ved at gennemspille eller inddrage elementer af fortællingen i legen, giver det mulighed for at lære det æstetiske udtryk gennem kropsliggjort erfaring. Kirsten Drotner beskriver det på følgende måde: Barnet vil udtrykke sig på et symbolsk plan og gøre et indtryk til et udtryk (også fra Caroline Sehesteds bog, s. 107).